Jan Hansen fra Natur- og Miljøskolen i Køge kan Kyndelmisseaften opleves på Køge Museum sammen med sine rovfugle. (Arkivfoto: JCJ).

Jan Hansen fra Natur- og Miljøskolen i Køge kan Kyndelmisseaften opleves på Køge Museum sammen med sine rovfugle. (Arkivfoto: JCJ).

Spændende tilbud til børn og voksne

Kyndelmisse på Køge Museum fredag den 1. februar kl. 18-23.

KULTURNAT: På Kyndelmisseaftenen fredag den 1. februar åbner Køge Museum dørene med et program, fyldt med spændende tilbud for børn og voksne.
Årets tema for Kyndelmisse i Køge er ”Fra fortid til fremtid”, og på museet byder vi på oplevelser fra de ældste tider til i dag.
Man kan se fossiler af fortidens levende organismer, og finde ud af, hvad et ”vættelys” i virkeligheden er. Flintesmeden forvandler den hårde flint til våben og værktøj, mens han fortæller om jagt og dagligliv i stenalderen.
Knivmageren og spindekonen vise deres håndværk frem, og i museets historiske børneværksted kan man komme helt tæt på rovfugle og prøve at lave en krybskyttefløjte eller en filtbold. Museets historiefortæller sidder i den hyggelige empirestue og beretter eventyr fra en fjern fortid.
Museet byder også på en række spændende foredrag. Kom på rundvisning i museets særudstilling om konfirmationens historie, og hør om, hvilken betydning konfirmationens indførelse i 1736 fik på almindelige menneskers liv.
Oplev den ”elektriske husmor” fortælle om 1950'ernes smarte køkkenapparater, og få smagsprøver på datidens mundgodt. Hør også om begrebet tid og om, hvordan vi bruger fortiden til at forholde os til fremtiden.
Benyt lejligheden til at få varmen i museets hyggelige cafe, som byder på varm suppe, lutendrank, kaffe, øl og meget andet.
Gule Hal er også et besøg værd. Her kan man se maritime udstillinger, mens guitarduoeen Per og Keld underholder med sømandsviser. Cafeen sælger øl og vand.
pm

null

Publiceret 30 January 2013 05:45