Region:

Hvordan har du det

Af
Bent Larsen

Den 30. januar lander et spørgeskema om sundhed og livsstil i postkassen hos 54.300 repræsentativt udvalgte midtjyder over 16 år. Spørgsmålene handler om alt fra motionsvaner, stress og alkoholforbrug til om man har fysiske og psykiske sygdomme eller gener i dagligdagen.
Det er tredje gang Region Midtjylland spørger borgerne: "Hvordan har du det?". Svarene skal give et værdifuldt grundlag for udvikling af effektive og målrettede sundhedstilbud.
Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen i tæt samarbejde med regionens 19 kommuner.

Publiceret 30 January 2013 06:42