Hundredvis af både gæster og mestre fyldte godt på Tobakken, da kommunen inviterede til den årlige idrætsfest for seniorer. Et populært træk var at aflyse komikeren Jan Svarrer og i stedet byde på håndboldsemifinale på storskærm.

Hundredvis af både gæster og mestre fyldte godt på Tobakken, da kommunen inviterede til den årlige idrætsfest for seniorer. Et populært træk var at aflyse komikeren Jan Svarrer og i stedet byde på håndboldsemifinale på storskærm.

SE BILLEDERNE:

Kommunens helte blev hyldet

En aften i mestrenes tegn, da kommunen inviterede til idrætsfest på Tobakken

Af
Rune Weitling

"Vi skulle have haft underholdning ved stand-up komikeren Jan Svarrer, men ham har vi aflyst. I stedet byder vi på håndboldkamp."
Jublen og klapsalverne sagde det hele. Det var den helt rigtige prioritering kommunen med borgmesteren i spidsen havde foretaget. Det var inden, landsholdet gik helt i sort og blev blæst hjem fra Barcelona med det, der bedst af alt kan betegnes som en regulær røvfuld. Det var der også til Kroatien fredag aften, ligesom der også var plads til at hylde kommunens 71 mestre, fordelt på 18 foreninger/klubber, i det forgangne år.
Blandt de mange prismodtagere var Daniel C. Jensen fra Bueskyttelauget Viking, der i år vandt sit 30. danske mesterskab, hvilket gør ham til den mest vindende danske bueskytte.
"Det kræver hårdt arbejde. Der skal både trænes teknik, styrketræning og så skal man være mentalt klar. Men jeg brænder for min sport," lød det fra Daniel C. Jensen.

Beskeden brammingenser

Som vanligt havde Esbjerg Atletik og Motion samt Esbjerg Svømmeklub været forrygende til at hjemtage metal til vestjylland, men også mindre klubber som Sydvestjysk Islandshesteklub, Forum Vægtløftning, Ribe Ju-jitsu og Ægir Sportsdykkerklub havde sat kommunen på landkortet.
Esbjerg Idrætsråds Lederpris gik i år til formanden for Bramming Boldklub Tom Meyer Andreasen.
"Jeg vil gerne have lov at give rosen videre, for vi er mange, der har bygget foreningen op til det, den er i dag," lød det med vanlig vestjysk beskedenhed fra Tom Andersen, da han fik prisen overrakt af formand for Esbjerg Idrætsråd Villy Grøn.

Johnny Søtrup overrakte en stolt speedwaykører Niels Kristian Iversen årets Idrætspris. Niels Kristian Iversen er netop hjemkommet fra 14 dage på Jamaica.

Johnny Søtrup overrakte en stolt speedwaykører Niels Kristian Iversen årets Idrætspris. Niels Kristian Iversen er netop hjemkommet fra 14 dage på Jamaica.

Iversen er Stolt

Humøret var højt og smilene bredde aftenen igennem, og det var de naturligvis også på speedwaykører Niels Kristian Iversen fra Esbjerg Motorsport. Han var nemlig modtager af årets Idrætspris.
Det kunne vi fortælle om her i avisen for nogle uger siden, men dengang var Iversen taget til Caribien, så det ikke var muligt at få en snak med ham. I skarpt jakkesæt var han dog hjemme i fredags for at tage imod prisen.
"Det er en stor anerkendelse, som betyder meget for mig. Jeg har skrevet mig ind i Esbjerg historie, og jeg er jo født og opvokset her, så det betyder virkelig meget for mig," sagde Niels Kristian Iversen og indrømmede, at det kom som en overraskelse for ham, da borgmesteren ringede for nogle uger siden.
"Jeg vidste ikke, den skulle uddeles nu her. Men det gør ikke glæden mindre. Jeg er stolt, og det giver mig endnu mere mod på at fortsætte, hvor jeg slap sidste sæson. Forhåbentlig kan vi skaffe hæder til Esbjerg igen," lød det fra Niels Kristian Iversen.
Vi andre håber også at se ham og alle de andre talenter til næste års idrætsfest, for det betyder, at de atter har vundet mesterskaber og hæder til kommunen.

71 mestre, fordelt på 18 foreninger/klubber, havde i 2012 vundet et mesterskab. Så der var mange, borgmester Johnny Søtrup skulle give en hånd og en gave.

71 mestre, fordelt på 18 foreninger/klubber, havde i 2012 vundet et mesterskab. Så der var mange, borgmester Johnny Søtrup skulle give en hånd og en gave.

null

Publiceret 30 January 2013 16:30