Den grammyvindende singer-songwriter Bryan Adams giver en af sine sjældne akustiske koncerter, når han fredag d. 8. marts 2013 gæster Musikhuset Esbjerg.

Den grammyvindende singer-songwriter Bryan Adams giver en af sine sjældne akustiske koncerter, når han fredag d. 8. marts 2013 gæster Musikhuset Esbjerg.

Bryan Adams unplugged i Musikhuset Esbjerg

Den grammyvindende singer-songwriter Bryan Adams giver en af sine sjældne akustiske koncerter, når han fredag d. 8. marts 2013 gæster Musikhuset Esbjerg.

Af
Rune Weitling

Ingen ringere end gode gamle bryan adams gæster Musikhuset Esbjerg den 8. marts.
Med sig har han sin guitar samt en pianist og vil denne aften fremføre et akustisk sæt med alle de største hits, som netop er en del af konceptet for ”The Bare Bones Tour”.
"Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse for os," fortæller direktør for Musikhuset Esbjerg, Torben Seldrup og fortsætter:
"Vi har længe været på jagt efter Bryan Adams – ikke mindst i dette akustiske setup, hvor publikum får en eksklusiv og intim oplevelse. Når gode sange bliver fremført på denne måde – helt til benet, har man virkelig mulighed for at opleve sangenes storhed."
Bryan Adams har siden sit første album i 1980 om nogen bidraget til musikverdenen med over 20 albums og EP´er. Han er bedst kendt for giganthits som ”Summer of 69”, ”(Everything I Do) I Do it For You”, ”Run To You”, ”Somebody” og ”Can´t Stop This Thing We Started”. På verdensplan har han til dato solgt op mod 100 mio. albums og singler.
I 2010 udgav han albummet ”Bare Bones” som indeholder en kavalkade af hits fra den over tre årtier lange karriere, og det er netop disse man vil kunne opleve live til denne helt specielle akustiske aften i Musikhuset Esbjerg.
Der vil til koncerten i Musikhuset blive udbudt et yderst begrænset antal VIP billetter – nærmere betegnet 20 billetter på forreste række. Billetterne inkluderer udover adgang til koncerten, middag med udvalgte vine samt eksklusivt møde med Bryan Adams før koncerten. For yderligere information kontakt Musikhusets billetsalg.
Bryan Adams vil også kunne også opleves i DR Koncerthuset onsdag d. 6 marts 2013 og KCL i Skive lørdag d. 9. marts 2013.

Bryan Adams

Store Sal, Musikhuset Esbjerg
Fredag d. 8. marts 2013, 20:00.
Start billetsalg fredag d. 1. februar 2013, 10:00.
Billetpriser fra kr. 695,00 inklusiv gebyr.
Billetsalg i Musikhuset Esbjerg, 76 10 90 10, på www.mhe.dk eller www.billetten.dk .
For yderligere info kontakt Peter Sondrup, Musikhuset Esbjerg – 76 10 90 05 / ps@mhe.dk .

Publiceret 31 January 2013 06:00