De fire unge musikere kan opleves på Nicolai den 1. februar.
Foto: Rory Earnshaw

De fire unge musikere kan opleves på Nicolai den 1. februar. Foto: Rory Earnshaw

Fire unge stjerner

Afiara String Quartet fra New York gæster Kolding

Fredag den 1. februar 2013 kl. 19.30 får publikum i Kolding mulighed for at opleve en af de mest lovende unge strygekvartetter på internationalt topplan, canadiske Afiara String Quartet. Kvartetten gæster Kolding som led i en turné på i alt 22 koncerter over hele landet, en af de største danmarksturnéer, et udenlandsk musikensemble nogensinde har været på. Til koncerten i Nicolai Scene kan man opleve værker af Shostakovich, Beethoven og Dvoák
Kvartettens fire unge musikere, Valerie Li og Yuri Cho (violiner), David Samuel (bratsch) og Adrian Fung (cello), er aktuelt bosatte i New York, idet de indtil fornylig var ?Quartet in Residence? på The Juilliard School of Music, et af verdens absolut førende musikkonservatorier. Afiara String Quartet har selv gået i The Juilliard String Quartets solistklasse, men er nu ved at få sin egen internationale karriere, som der for alvor kom gang i, da kvartetten vandt andenprisen i den højtprofilerede ARD-konkurrence i München i 2008.
Afiara String Quartets besøg til Danmark støttes bl.a. af Augustinus Fonden, Nordea-fonden, Beckett-Fonden og Knud Højgaards Fond.
Se mere om koncerten på nicolai.kolding.dk

Publiceret 01 February 2013 09:00