(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Hash og narkopenge beslaglagt

20 årig mand viste sig at have mange grunde til anholdelse.

KØGE: En politipatrulje foretog torsdag aften kl. 22.45 en rutinemæssig standsning af en bil på Kongsberg Alle i Køge.
Ved henvendelse til føreren bemærkede patruljen en markant hashlugt. En 20-årig mand fra Store-Heddinge sad bag rattet, og da politiet skønnede ham påvirket af euforiserende stoffer under kørslen, blev han straks anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Ved visitation af den anholdte og ransagning af bilen fandt politiet desuden et formodet narko-regnskab, 98 gram hash samt 9.600 kr. i kontanter.
Der blev passageren – en 19-årig mand fra Store-Heddinge – også anholdt og sigtet for meddelagtighed i besiddelsen af hash og penge.
Narkoregnskabet, hashen og pengene beslaglagde politiet med henblik på senere konfiskation.
Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven vedrørende formodet narkopåvirket kørsel og kørsel uden at have erhvervet kørekort samt for besiddelsen af effekterne og pengene i relation til hashfundet.
Den 20-årige blev også sigtet for overtrædelse af straffeloven, idet han i forbindelse med anholdelse udgav sig for at være en anden person, indtil en politimand genkendte ham som værende den 20-årige fra Store-Heddinge.
Den anholdte har overnattet i et arresthus, indtil politiets jurister i løbet af fredagen afgør, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
pm

null

Publiceret 01 February 2013 12:00