(Colourbox).

(Colourbox).

Husk altid at få pengene med dig ...

POLITI: Vi kan alle glemme det - at få de netop hævede kontanter med fra pengeautomaten. Og det kan blive en kostbar "bummert".
Det kan en kvindelig borger i Køge snakke med om netop nu. I går, torsdag kl. 11.00 hævede hun 500 kroner i automaten ved et pengeinstitut i Brogade i Køge. I et øjebliks ubetænksomhed glemte hun at få sine penge med - og selv om hun opdagede det med det samme, var pengene væk da hun vendte tilbage til automaten.
En plads på Tingbjergvej i Bjæverskov er i aften- og nattetimerne mellem onsdag og torsdag hjemsøgt af ukendte gerningsmænd, der bl.a. har begået tyveri af ca. 700 liter dieselolie fra ialt 11 entreprenørmaskiner, 2 stk. LAD loftlamper og et sæt kraftige 50 kvadrat startkabler.
Fra et klasseværelse på en institution på Hovedgaden i Borup, er der torsdag i tidsrummet fra kl. 12.00-12.50 stjålet en Canada Goose jakke, sort i størrelse L. Jakken indeholdt nøgler i en Georg Jensen nøglering. Jakken hang på en stumtjener i klasselokalet.
Det seneste døgn har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget anmeldelser om seks indbrud i private beboelser i lokalområdet. To er begået i Greve - på Vangeleddet, hvor det dog heldigvis blev ved forsøget. Da gerningsmændene var ved at bryde et vindue op, blev de overrasket af en beboer der befandt sig inde i huset - samt i et pulterrum i Gersagerparken. Herfra er stjålet bl.a. dametøj pakket i tre tasker, parfume, 100 US-dollar, et 42 tommer Sony fladskærms TV. Et vidne har set tre personer i opgangen den pågældende dag.
Et indbrudsforsøg er begået i Nr. Dalby ved Borup, et indbrud har fundet sted på Risbyholmvej i Havdrup og på Karlslunde Strandvej i Karlslunde, ligesom der har været begået indbrud i et udhus på en adresse på Laurasvej i Rødvig Stevns.
pm

Publiceret 01 February 2013 08:45