Ribe Biograf rykker tættere på

Formaliteterne til Ribe Biograf er på plads - nu går jagten ind på penge

Af
/lri

I sidste uge faldt alle formaliteterne omkring Ribes - forhåbentlig - kommende biograf på plads. Godt 70 mennesker viste interesse for projektet, da der blev inviteret til stiftende generalforsamling. Næste skridt mod en biograf i Danmarks ældste by er igangsættelsen af en pengejagt. Det forventes, at der skal cirka otte millioner kroner ind, før drømmen om en biograf ved Ribe Fritidscenter kan realiseres.
I spidsen for jagten på de mange millioner er en arbejdsgruppe, der nu skal rejse sponsor- og fondsmidler.
På generalforsamlingen blev også nedsat en bestyrelse, en gruppe, der skal stå for medlemshvervning samt en informationsgruppe.
Foreningen kræver et kontingent på 200 kroner. Vil man bakke op den gode kulturelle sag med et medlemsskab, kan der læses mere på www.ribebio.dk.
Det er fortsat planen, at Ribe Biograf skal stå klar til at vise sin første film den 1. juni 2014.

Publiceret 01 February 2013 09:30