SønderjyskE henter tjekkisk back

21-årige Adam Sedlak tilknyttes med omgående virkning den lyseblå trup

Af
Af Peter Rasmussen

SønderjyskE Ishockey får med omgående virkning tilgang af Adam Sedlak, der har underskrevet en kontrakt gældende for resten af indeværende sæson. Den 21årige back har bl.a. spillet tre sæsoner i den stærke, canadiske juniorliga OHL, og har i denne sæson været tilknyttet den tjekkiske ligaklub HC Vitkovice.
Sportschef Søren Stockfisch ser frem til at få den unge spiller i aktion for SønderjyskE:
"Adam Sedlak er en ung og sulten spiller, som vil gøre alt for at vise sit værd i den danske liga. Vi får en spiller, der vil styrke bredden på holdet slåedes, at vi ikke bliver for sårbare i skadessituationer," siger han.
"Samtidigt skal der fra Sønderjyske lyde en stor og varm tak til Kristian Juhl, Haderslev, som stiller en gratis bolig til rådighed og til Tegllund A/S, som har sørget for en bil til Adam Sedlak. Også stor tak til Sydbank, som har medvirket til at gøre denne signing mulig,"slutter Søren Stockfisch.
Aftalen forudsætter, at spillercertifikat/spilletilladelse når rettidigt frem fra det internationale forbund i Sweitz samt godkendelse hos Danmarks Ishockey Union.


Fakta Adam Sedlak

Alder:            21 år (29.09. 1991)
Højde:           186 cm.
Vægt:           96 kg.
Position:       Back
Fatning:        Højre
Trøjenr.:        61
Tidligere Klubber: Bl.a. Peterborough Petes, Ottawa 67´s og HC Vitkovice

Publiceret 01 February 2013 06:25