Gitte Cosmus indtræder i ledelsen hos Arkitekterne KØGE.

Gitte Cosmus indtræder i ledelsen hos Arkitekterne KØGE.

Skiftedag i ledelsen hos Arkitekterne KØGE

Gitte Cosmus overtager Hans Maars plads i ledelsen og ejerkredsen hos arkitektfirmaet Arkitekterne KØGE.

Af
Martin Rasmussen

KØGE: Det er skiftedag snart hos Arkitekterne KØGE, hvor Hans Maar Andersen udtræder af ejerkredsen og ledelsen, mens Gitte Cosmus overtager hans andel af firmaet og samtidig indtræder i ledelsen.
Dermed udgøres Arkitekterne KØGE's ledelse fremover af Gitte Cosmus, Claus Boelsmand og Per Fløe Nielsen, mens Hans Maar fortsætter som konsulent hos firmaet.
Arkitekterne KØGE blev etableret i 2000, men Gitte Cosmus' historie i firmaet går faktisk endnu længere tilbage, da hun blev ansat i 1995, da firmaet hed Jorsal, Bech & Thomsen. Hun har således en solid erfaring at trække på hos det alsidige arkitektfirma, der blandt andet beskæftiger sig med alt fra en-familie-huse til skoleudvidelser og -renoveringer og har opgaver i både Køge og store dele af Sjælland.
Netop nu arbejder hun blandt andet på en stor ombygning af en skole i Hvidovre, mens hun netop har afsluttet en større opgave på Næstved Musikskole.
Skiftet markeres ved en reception fredag den 8. februar klokken 13-16 hos firmaet i Vestergade 20.

Publiceret 01 February 2013 12:00