Tre anholdt:

Stjal is ved midnatstid

Det er hverken varmt eller sommer. Alligevel valgte tre mænd natten til torsdag at bruge deres tid og kræfter på at stjæle 11 kasser is på Avedøre Holme.
Klokken halv et om natten så et vidne tre mistænkelige mænd på Kanalholmen. Bilen, som mændene sad i, kørte ind til en virksomhed, og tre personer hoppede over et hegn og lagde nogle kasser i bagagerummet.
Vidnet kørte efter bilen, mens pågældende talte med politiet.
Da en patrulje nåede frem fandt man 11 kasser med is, der stadig var dybfrosne.

En 21 årig og to 20 årige – alle fra Ishøj – blev anholdt og kørt til politigården i Albertslund. Efter afhøringen blev de løsladt. De blev alle sigtet for tyveri. To nægtede, mens en erkendte.

Publiceret 01 February 2013 11:59