Tage Kampmann

Tage Kampmann

Eksponent for en aura af åndsfrihed

Tage Kampmann runder de 95 år

På torsdag den 7. februar fylder Tage Kampmann (T.K.) Rektor, undervisningsinspektør, Rosmosevej 32, 95 år.

Af
K.E. Balsvig

T.K.¿s c. v. in extenso matcher ikke denne spalte, men et udvalg af stikord er også fuldt tilstrækkeligt til at hukommelsen kan stille personligheden frem for at modtage erindringens indvielse (S.K.). Patruljefører, tropsfører og formand for KFUM-spejderne i Danmark tegner de mange år i denne ungdomsbevægelse med højt skattede minder og livslange venskaber til følge. Læreruddannelse, cykelvikar, faglærereksamen, seminarielærer og rektor på Hellerup og N. Zahles Seminarium. På Hellerup erindrer jeg T.K. som eksponent for en aura af åndsfrihed med en forventning til et fagligt engagement i et studiemiljø med datidens værdisæt om pligt og ret (i nævnte rækkefølge) som fugemasse. Ingen studerende kunne skjule sig i anonymiteten eller omvendt føle sig hensat dertil, for T.K.¿s legendariske hukommelse gjorde, at han kendte navnene på alle sine studerende og kender dem formentlig endnu den dag i dag, for selv om syn og hørelse nu lader en del tilbage at ønske, så er hukommelsen stadig imponerende intakt. Inderst inde var mange studerende vist stolte af at gå på ¿hans¿ seminarium. Alene antallet af invitationer til jubilæer taler for, at han som rollemodel har været med til at justere mange unge menneskers kompas og give deres liv en drejning. De alsidige pædagogiske og organisatoriske erfaringer og en misundelsesværdig evne til hurtigt at forstå en sags kerne bevirkede, at han som oftest måtte se sig ¿henvist¿ til pladsen for bordenden. Hans tydelige fingeraftryk på udformningen af læreruddannelsesloven af 1966 var derfor nærmest en selvfølge ligesom udnævnelsen til undervisningsinspektør i undervisningsministeriet i 1973. På få måneder blev ventende sager på et overfyldt skrivebord ekspederet, men foran ventede en periode med drastiske reduktioner i antallet af optagne lærerstuderende og seminarienedlæggelser. Rektorerne var med rette bekymrede ved udsigten til lukning eller invalidering af deres institution og søgte tilflugt i afværgedagsordener, men T.K. havde overblik og visioner og lykkedes med nødvendige pragmatiske løsninger, hvor 11 seminarier i 80¿erne forsvandt fra Danmarkskortet - i en tid, hvor selv målbevidste ministre endnu kunne gøres lydhøre over for kvalificerede embedsmænd, og hvor det over for rektorerne var nødvendigt at markere, at mens de stod vagt om seminarierne, så stod han vagt om læreruddannelsen. Efter pensioneringen i 1988 var T.K. fortsat fuld af dynamik og fortsatte endnu en halv snes år som seniormedarbejder på Institut for Dansk Skolehistorie med udgivelse af flere bøger og artikler om læreruddannelsen og seminarierne i Danmark, ligesom han fortsat var at finde med skarpe analyser i dagspressen. Hans ¿runde¿ 95-årsdag efterlader en erindring om et usædvanligt virksomt liv.

Publiceret 05 February 2013 08:00