bhjhnmvb

bhjhnmvb

Et værksteds-fællesskab udstiller

Kunstnerne Elena Vandel, Lene Højberg og Bente Ipsen udstiller sammen med teaterskrædder Mette Højberg på Hvidovre Hovedbibliotek

Elena Vandel og Lene Højberg har i mange år udviklet og arbejdet med daikon - en kunstart hvor motiverne fremkommer af kinaradisens årer.

Elena Vandel og Lene Højberg fremstiller et sart og gennemsigtigt papir af radisen og underlægger det med et tyndt, akvarel-bemalet papir, som farver radisens smukke og spændende årer. Papiret fotograferes i modlys, og billedet bearbejdes herefter grafisk i computeren. Solen, foråret, sommeren og efterårets farver er inspirationskilder, når Bente Ipsen maler sine akvareller. Fra det øjeblik hun stryger penslen over det hvide papir, venter overraskelsen forude, fordi akvarellens motiv ofte ændrer sig undervejs i processen. I Mette Højbergs hænder bliver tasken mere end blot en praktisk brugsgenstand, når hun under titlen ¿Bags of Tricks¿ udstiller underholdende stilhybrider med afsæt i firsernes punkbevægelse, løsslupne Charleston-divaer eller japansk street-style. Alle er velkomne til fernisering lørdag den 9. februar kl. 14.00-16.00, hvor kunstnerne er til stede. Udstillingen kan ses fra tirsdag den 5. februar til torsdag den 28. februar i Hovedbibliotekets åbningstid.

Publiceret 05 February 2013 08:00