Susanne Lana er et bud på året modtager af Vennekredsens hædersgave.

Susanne Lana er et bud på året modtager af Vennekredsens hædersgave.

Hvem bliver hædret på lørdag?

Hvis du kan gætte hvilken af lørdagens dansktop-stjerner, der bliver hædret, kan du vinde to flasker god vin

Af
Af Peter Rasmussen

Skulle du endnu ikke havde løst billet til Slagerkoncerten på lørdag i Lagoniskolens aula i Vojens, kan det nås endnu. Men det begynder at haste - koncerten plejer at fylde salen.
Også i år kan publikum glæde sig til en perlerække af de "synge-med-hits" som lørdagens artister har turneret med i op til fire årtier. Og det plejer at blive en hyggelig eftermiddag, hvor også det store kaffe- og kagebord tager kegler.
Traditionen tro vil Vennekredsen, der arrangerer koncerten, hædre en dansk artist, der har gjort en stor indsats for populærmusikken og for det gode humør. Man har besluttet sig for, hvem der skal modtage denne hæder, men kan du gætte hvem - ja så deltager du i en lille lodtrækning om to flasker god vin.
Det ligger fast at modtageren hedder enten Richard Ragnvald, Annette Klingenberg, Susanne Lana eller Kisser & Søren. Hvis du sender dit bud til red-hv@lokalavisen.dk senest på fredag er du med i lodtrækningen.

Publiceret 05 February 2013 07:21