Bent Isager-Nielsen.

Bent Isager-Nielsen.

Med døden som rejsepartner

Efterforskerne - en drabelig aften med Bent Isager-Nielsen i Bibliotekscafeen

- Kom til spændende foredrag med den tidligere chef for Rigspolitiets Rejsehold, lyder opfordringen fra Hovedbiblioteket.

I mere end tyve år rejste Bent Isager-Nielsen land og rige rundt for at opklare de mest bestialske forbrydelser sammen med special-enheden Rejseholdet. I disse år var han blandt andet med til at indføre de klassiske efterforskningsmetoder såsom dna-registrering og gerningsmandsprofilering. Da han i 2007 valgte en mere permanent arbejdsplads blev det som politiinspektør og efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi, hvor han i dag står for den operative ledelse. Han er nærmere præcis chef for 75 politifolk, der tager sig af kompliceret og ressourcekrævende kriminalitet. Af samme grund har Isager-Nielsen også et indgående kendskab til Hvidovre, når han lægger vejen forbi Bibliotekscaféen torsdag den 21. februar. Sammen om at opklare Det er dog ikke Hvidovre og Vestegnen, som er det primære samtaleemne denne aften men de to bøger, Bent Isager-Nielsen har udgivet om arbejdet som drabs- og efterforskningschef. Den første bog fra 2008 med navn ¿Man jager et bæst og fanger et menneske¿ havde den rystende pointe, at det altid er omstændighederne, der gør folk til mordere, og at vi alle kan blive det. Sidste år kom opfølgeren ¿Efterforskerne: Sådan fælder de Danmarks drabsmænd¿. I denne bog hører vi nærmere om de interessante efterforskningsmetoder, forfatteren selv var med til at introducere tilbage i sin tid med Rejseholdet. Bogens budskab er, at man altid er flere om at opklare en forbrydelse. Denne aften skal vi med andre ord høre om retsmedicinere, rets-antropologer og andet godtfolk, der til sammen spiller en stor rolle i det komplicerede efterforskningsarbejde. Hvis du vil høre mere om ondskab, forbrydelse og straf, så sker det torsdag den 21. februar kl. 19 i Bibliotekscaféen på Hvidovre Hovedbibliotek. Billetter kan købes fra den 7. februar på Billetlugen.dk eller på bibliotekerne og koster 50 kr. inkl. billetgebyr. Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd og Forfattercentrum.

Publiceret 05 February 2013 08:00