Henrik Hansen i aktion for Sønderborg Squashclub i weekenden.

Henrik Hansen i aktion for Sønderborg Squashclub i weekenden.

Storsejr til squashklub

Sønderborg Squashclub har gode muligheder for oprykningen efter sejr over Odense

Hvad Odense Squash Club’s førstehold, OSC I i turneringens 2.division ikke formåede, kunne deres 2. hold i samme række præstere, de vandt en ud af de otte kampe mod Sønderborg Squash Club, der blev spillet i weekendens runde.
Det blev således til en ny solid 7-1 sejr til SSC, der nu har lige så mange point som topholdet fra Esbjerg der dog har spillet en kamp mindre. Ser man den anden vej i tabellen, gav sejren luft til OSC I på tredje pladsen.
SSC’s hold bestod af René Sass Jepsen, Henrik Hansen, Poul Henning Midtgård og Stephanie Riding. René Sass Jepsen vandt sikkert med 3-0 i begge sine kampe. Henrik Hansen vandt med henholdsvis 3-0 og 3-1, Poul Henning Midtgård måtte i sin første kamp ud i en lige og spændende 5 sæts dyst som han vandt med 3-2. Poul Henning tabte sin anden kamp med sæt cifrene 3-0.
Stephanie Riding der i sidste weekend blev nr. 2 i Damerækken i Challenger turneringen Bakken, havde ingen besvær med at klare sig i herreselskabet. Stephanie Riding vandt begge sine kampe med 3-1.
Kan SSC holde dampen oppe i de 3 sidste spillerunder er deltagelsen i oprykningsspillet til 1. division realistisk. Der venter dog to svære kampe, mod Esbjerg på udebane og hjemme mod Horsens. SSC’s næste kamp spilles i Sønderborg den 2. marts mod OSMK.
OSMK spiller den 4. februar mod Esbjerg som de gerne må tage point fra. Deres første møde endte med 5-3 til Esbjerg. Selv om SSC vandt efterårets udebane kamp mod OSMK med 7-1 skal holdet ikke undervurderes.

Publiceret 05 February 2013 11:02