Søren Henriksen. (Foto: hbkoge.dk).

Søren Henriksen. (Foto: hbkoge.dk).

HB Køge har slået kløerne i Søren Henriksen

FODBOLD: Efter at have været til prøvetræning i lidt over en uge, har den unge forsvarsspiller Søren Henriksen og HB Køge indgået en et-årig kontrakt.
Søren Henriksen, der er 21 år, kommer til HB Køge fra FC Nordsjælland, hvor han i sidste uge fik ophævet sin kontrakt.
- Jeg er rigtig glad for at have fået chancen for at spille i HB Køge. Jeg synes det er en god klub, hvor man gerne vil spille fodbold og have bolden meget, hvilket passer godt til mig og den måde jeg kan lide at spille fodbold på. Der er et højt niveau til træning og god stemning i omklædningsrummet, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg har taget det rigtige valg ved at skrive under her, siger Søren Henriksen til www.hbkoge.dk.
Kontrakten løber i første omgang i dette kalenderår, men begge parter udelukker ikke en forlængelse af aftalen.
pm

Publiceret 06 February 2013 17:30