Jens Chr. Mikkelsen, Jels IF og Torben Falkenberg, Frøs Herreds Sparekasse giver hinanden hånden efter samarbejdsaftalen blev underskrevet.

Jens Chr. Mikkelsen, Jels IF og Torben Falkenberg, Frøs Herreds Sparekasse giver hinanden hånden efter samarbejdsaftalen blev underskrevet.

Jels IF og Frøs fortsætter samarbejde

Samarbejdsaftalen mellem Jels IF og Frøs Herreds Sparekasse er blevet forlænget

Jels IF og Frøs Herreds Sparekasse har netop forlænget den samarbejdsaftale, som siden sommeren 2010 har gjort den lokale sparekasse til hovedsponsor i idrætsforeningen.
"Vi er rigtig glade for at Frøs Herreds Sparekasse har valgt at fortsætte som hovedsponsor i Jels IF. Med aftalen har vi stadig mulighed for at støtte de enkelte afdelinger med materialer, trænerkurser osv.," siger Jens Chr. Mikkelsen, formand for Jels IF's sponsorudvalg.
Også hos Frøs Herreds Sparekasse er der tilfredshed med aftalen.
"For Frøs Herreds Sparekasse handler sponsoratet om at være tilstede i lokalområdet, og på den måde være tæt på vores kunder. Men det handler faktisk endnu mere om at støtte børn og unges mulighed for at dyrke sport. Og her har Jels IF jo virkelig mange tilbud at vælge imellem," siger Torben Falkenberg, der er filialdirektør ved Frøs Herreds Sparekasse i Rødding.

Publiceret 06 February 2013 10:30