Kunde gik amok og truede med slagterkniv

48-årig mand tog slagterkniv og truede de ansatte i slagterforretning på livet

En uenighed om levering af kød udviklede sig dramatisk i Vestergades Slagter i Vejle. En 48-årig mand, der er kunde i butikken og kender personalet, kom tirsdag ved 13-tiden ind i slagterforretningen og begyndte at råbe og skrige og true personalet.
En 37-årig mand, der opholdt sig i baglokalet, kom ud i forretningen og blandede sig i diskussionen med den vrede kunde. Det udviklede sig til håndgemæng, hvor kunden blandt andet kradsede den 37-årige mand i ansigtet.
Den arrige kunde tog på et tidspunkt også en slagterkniv bag disken og truede med den.
Alle de implicerede personer er af anden etnisk baggrund end dansk, og de kender hinanden på kryds og tværs, oplyser Vejle Lokalpoliti. Politiet har anholdt den 48-årige mand og sigtet ham for vold og trusler på livet.

null

Publiceret 06 February 2013 12:30