Oplev verdenstjerner på Tobakken

Hvis du ikke lige ved, hvad du skal lave på fredag, så er det en oplagt mulighed at tage på Tobakken.
Intet mindre end rendyrkede verdenstjerner i form af Clannad fra Irland, der i over 30 år har været en af de fornemmeste eksponenter for irsk musik, gøster spillestedet. Bandet kombinerer på forunderlig vis den irske tradition med et moderne udtryk, hvor både jazz, rock, pop, world og folk går hånd i hånd. Clannad har solgt mere end 20 millioner plader igennem deres karriere, og har et hav af priser, titler og anerkendelser på deres CV. Clannad er også berømt for deres filmmusike kompositioner til film som "Den Sidste Mohikaner" og "Patrioternes Spil". Billetsalget er begyndt, og du kan læse mere på Tobakkens hjemmeside.

Publiceret 06 February 2013 13:00