Politiet tømte peberspray mod narkohandler

En 19-årig mand fra Esbjerg fik peberspray.

Af
Louise Ritter

Der er næppe så meget at sige til, at en 19-årig mand fra Esbjerg natten til fredag gjorde, hvad han kunne for at slippe fri af ordensmagtens hænder, da betjente fik fat i ham på værtshuset Down Under i Skolegade.
Faktisk gjorde han sig så store anstrengelser, at betjentene, efter gentagende advarsler, måtte tømme deres peberspray i ansigtet på ham, inden de kunne lægge ham i håndjern. Det manden forsøgte at skjule var 30 gram hash, en digitalvægt og fem piller af en endnu ukendt slags.
Efter endt afhøring fredag formiddag er manden nu sigtet for salg af narko, men det bliver ikke ved det. For inden poltiet kom til Down Under nåede den 19-årige også at komme i klammeri med stedets dørmand, og derfor sigtes han også for det samtidig med, at han nu ikke må vise sig på Down Under i to år.

Publiceret 08 February 2013 11:30