Designer Justian Kunz med de fire modeller der fremviste i alt 11 forskellige kjoler.Foto: Frederik Lillør

Designer Justian Kunz med de fire modeller der fremviste i alt 11 forskellige kjoler.Foto: Frederik Lillør

En helt speciel kjole til en helt speciel dag

Designer Justian Kunz har netop præsenteret sin første konfirmationskjolekollektion - og de første bestillinger er allerede sendt ud af huset

Af
Anne Lind

Anne Andersen

Design Koldings egen haute couture designer Justian Kunz kunne under et lille, intimt modeshow i sidste uge præsentere 11 forskellige konfirmationekjoler. Det er første gang den produktive designer kommer med et bud på hvordan en konfirmationskjole skal se ud.
"Vi vil gerne udvide forretningen og vise, at man til en overkommelig pris sagtens kan få en custommade kjole til den store dag," fortæller Justian Kunz og pointerer, at hos ham får man virkelig en individuel kjole.
"Der er jo garanti for, at man ikke møder en med den samme kjole. Og ud over kjolen sørger vi også for tilbehør som hårpynt og bælte. Og det bliver selvfølgelig tilpasset den enkeltes ønsker, så hvis man vil have en bestemt blonde på bæltet, så kan den gå igen på eksempelvis et hårspænde".
Hvis man har fået lyst til at smyge sig i en af de flotte kjoler, så er det også til at betale sig fra.
"Vores priser for en konfirmationskjole starter ved de 2500 kroner og så kommer man selvfølgelig op i vores atelier på Rådhuspladsen og får kjolen passet til. Og hvis man har et specifikt ønske om eksempelvis et sort bælte, så laver vi også det", påpeger Justian Kunz.

En heldig vinder

På selve aftenen for modeshowet var der masser af præmier på højkant. Cecilie Friis der endnu ikke havde fundet den rigtige kjole til sin konfirmation var den heldige vinder af de mange lækre ting. Ud over en kjole fra Justian Kunz vandt hun blandt andet et fotoshoot samt en præmiekurv fra Düwald Hair, Makeup & Nails.
Og det er ikke sidste gang Justian Kunz kommmer med sit bud på den helt rigtige kjole til den helt store dag.
"Vi har tænkt os at gøre det til en tradition, ligsom vi til foråret også kommer med en brudekjolekollektion", afslører Justian Kunz.

Cecilie Friis var den heldige vinder af en konfirmationskjole, og hun fik endda lov til at prøve den med det samme. Veninderne og Justian Kunz var enige om, at kjolen passe perfekt.
Foto: Frederik Lillør

Cecilie Friis var den heldige vinder af en konfirmationskjole, og hun fik endda lov til at prøve den med det samme. Veninderne og Justian Kunz var enige om, at kjolen passe perfekt. Foto: Frederik Lillør

Publiceret 11 February 2013 11:00