En 23-årig mand fra Brørup så sig natten til søndag sur på et par politibetjente.

En 23-årig mand fra Brørup så sig natten til søndag sur på et par politibetjente.

Fuld 23-årig blev sur på politiet

En 23-årig mand havde glemt alt om gode manerer, da han mødte politiet i Vejens natteliv

Af
Dorthe Andresen

Når sprutten går ind, så går forstanden - og de gode manerer - mange gange ud. Det måtte en af politiets patruljer sande, da den natten til søndag klokken 03.15 stødte på en 23-årig mand fra Brørup i nattelivet i Søndergade i Vejen.
"Han blev sigtet for ikke at ville følge politiets anvisninger, selvom han var blevet bortvist," fortæller Jan Lambertsen fra Lokalpolitiet i Vejen.
Det var dog ligesom, at den besked ikke strøg ind på lystavlen hos den 23-årige, for bare ti minutter senere - klokken 03.25 - var den gal igen - stadig i Søndergade. Her havde den 23-årige lige en hilsen, han ville aflevere til politiet, nemlig ordene "fuck jer politisvin."
Og så var det slut med betjentenes tålmodighed. Det betød, at den 23-årig, der var temmelig beruset, blev anholdt og afleveret på en adresse til nogle pårørende, der kunne tage sig af ham.

Publiceret 11 February 2013 13:45