(Foto: SKJ).

(Foto: SKJ).

Fuldt hus til traditionsrigt konfirmandshow

Af
Per Møller

KØGE: For 16. år i træk, indbød tøjforretningen Zophie & Oliver, Jernbanegade i Køge søndag eftermiddag til stort konfirmand modeshow for drenge.
De kommende konfirmander kunne denne eftermiddag finde masser af inspiration til tøjet til den store dag her i forårsmånederne.
- Det gik rigtigt godt, og som de foregående år var der en fin stemning under showet, hvor fem raske drenge gik modeller, mens to piger underholdt i pauserne mens der blev klædt om. Vi havde i år fornøjelsen af at have gæster fra bl.a. Vallensbæk, Greve og Roskilde. Det er jo dejligt når vi her i Køge kan trække kunder til udefra, siger indehaver af Zophie & Oliver, Louise Thiesen Nielsen.
Efter showet var der mulighed for at få handlet – og det var der mange af de ca. 60 forældre og drenge der benyttede sig af.

Publiceret 11 February 2013 12:00