Man kan opleve den nordiske premiere på luksusyachten Azimut Magellano 43 Flybridge på Boat Show i Messe C Fredericia.

Man kan opleve den nordiske premiere på luksusyachten Azimut Magellano 43 Flybridge på Boat Show i Messe C Fredericia.

Luksus for seks millioner

Der er nordisk premiere på "Havets Range Rover" på det kommende Fredericia Boat Show

Lidt under seks millioner kroner står der på prisskiltet, når Aziyachts ApS fra Middelfart præsenterer en spændende Nordisk premiere på Fredericia Boat Show. Der er tale om en Azimut Magellano 43 Flybridge med alt i udstyr og specielt tilpasset til nordiske farvande og vejrforhold.
"Vi kalder den Havets Range Rover, fordi den kan bruges i al slags vejr og under næsten alle forhold, samtidig med at den kombinerer et smukt ydre og et luksuriøst indre. Med en Azimut Magellano kan ejeren forlænge den danske sejlersæson med mindst en måned i hver ende – og i realiteten kan den sejle året rundt," fortæller direktør Henrik Laugesen, Aziyachts ApS.
Et oliefyr er væsentligt mere relevant end aircondition på disse breddegrader, så det har Aziyachts servicechef Allan Jørgensen fået implementeret i den udstillede model, som således byder på varme i alle tre kabiner – og også begge badeværelser.
Køberne findes
Middelfart-virksomheden blev i efteråret 2012 eneforhandler i Danmark for den italienske Azimut-Benetti Group, som er verdens førende producent af luksusyachts.
"Vi glæder os meget til at præsentere nyheden for det gode, danske bådpublikum. Det er klart, at de færreste har seks millioner kroner til bådkøb. Men de findes, og når de oplever båden, ser den eksklusive indretning og hører om de fantastiske muligheder, den giver sæson- og vejrmæssigt, så kan alt ske," konstaterer Henrik Laugesen, som ydermere lokker med en altomfattende service- og tryghedspakke til kommende kunder.
Fredericia Boat Show finder den 22.-24. februar og 1.-3. marts.

Publiceret 11 February 2013 07:00