Rikke Torré flytter sin butik - men kun et par meter.

Rikke Torré flytter sin butik - men kun et par meter.

Torré flytter butik

Huset Torré flytter til større lokaler - et par meter længere nede af gaden

Til april flytter Huset Torré fra højre til venstre side af Perlegade 54, hvor Click tidligere havde til huse. Her er der mere end dobbelt så meget plads til alle de nye trends og tanker, som indehaver Rikke Torré længe har tumlet med.
?Jeg frygter ikke fremtiden. Tværtimod. Jeg tror på det, jeg laver – og jeg elsker det. Selvom Borgen kommer, vil der stadig være kunder, som gerne vil have lidt ekstra luksus i hverdagen. Jeg drømmer om, at hele denne del af gågaden kunne blive sådan lidt Soho-agtig, så nu begynder jeg med mig selv. Hos mig skal kunderne kunne finde det, de ikke kan finde andre steder – til overkommelige priser,? siger Rikke Torré.
Hun åbnede i 1989 Huset Torré sammen med sin mor i beskedne lokaler i St. Rådhusgade. I begyndelsen var det primært brugskunst, de solgte. Men siden kom der også tøj til.
I de nye lokaler bliver der endnu mere plads til både tøj og boligtrends. Derudover får Rikke Torré flere kvadratmeter til at realisere nogle af alle de ideer og drømme, som hun ikke tidligere kunne finde plads til. Der skal være en wellness-afdeling med sæber og skønhedsprodukter, ligesom Rikke Torré vil udvide sortimentet af spiselige lækkerier.
?Jeg har mange ideer. Men de handler alle sammen om, at butikken skal være et hyggeligt og levende sted, man kan gå på opdagelse og få noget uventet med hjem. Det skal være en oplevelse for alle sanser at shoppe,? siger hun.

Publiceret 11 February 2013 16:00