Kim Boisen fra Broager løb med titlen

Kim Boisen fra Broager løb med titlen "Årets rally kører 2012" ved Dansk Motorsports Award.

Boisen er årets rally kører

Ingen slinger i valsen da Kim Boisen blev valgt som årets rally kører 2012 ved Dansk Motorsports Award

Af
Af Svend Mikael Larsen

Kim Boisen med adresse i Broager og tre andre rally kørere var nomineret til titlen ?Årets rally kører 2012? ved Dansk Motorsports Award. Kim var nomineret på baggrund af de flotte resultater internationalt og for sejren i det Tyske ADAC Rallye Marster 2012. Det endte da også med, at Kim Boisen tog titlen med 74 procent af de afgivne stemmer i kategorien.
Efter en sæson der startede med, at rallyudvalget ikke ville lade Kim og Jesper deltage i det danske rally mesterskab, besluttede teamet, at de ville deltage i det internationale nordtyske mesterskab. Deltagelsen her var også problemfyldt, da de udgik af de første to afdelinger med tekniske problemer.
Da der på dette tidspunkt af sæsonen var seks afdelinger tilbage ud af otte mulige i ADAC Rallye Marster, blev strategien takket være nogle trofaste sponsorere ændret til, at vi ville deltage i de resterede løb i denne serie, en beslutning der efterfølgende viste sig at være den rigtige. At 2012 sæsonen også skulle ende med at blive den vildeste sæson i Kims lange rally karriere, der startede i 1979, var der ingen i teamet, der havde gættet på - specielt ikke med den problemfyldte start på sæsonen i mente.
"At det så skulle slutte med, at jeg får sådan en massiv opbakning, og at jeg vinder titlen som årets rally kører med så stor en del af stemmerne, er helt vildt. Jeg er meget taknemmelig for alle dem, som har stemt på mig og den gamle BMW. Mange af stemmerne er da helt sikkert givet i sympati, og her har folk følt, at de kunne give deres mening tilkende," lyder det fra Kim Boisen.
Over 100 mails og sms'er med lykønskninger modtog Kim dagene efter kåringen, hvor ordene ?Så er der da retfærdighed til? blev nævnt ikke så få gange.

Der var spark nok Boisen Motorsports gamle BMW til bl.a. at vinde ADAC Rallye Marster, selvom man kun deltog i de seks sidste af i alt otte afdelinger.

Der var spark nok Boisen Motorsports gamle BMW til bl.a. at vinde ADAC Rallye Marster, selvom man kun deltog i de seks sidste af i alt otte afdelinger.

Publiceret 13 February 2013 11:00