Fra det vellykkede gammel-elev-event på Køge Handelsskole.

Fra det vellykkede gammel-elev-event på Køge Handelsskole.

Stærk fra start – og videre endnu

UDDANNELSE : Tidligere Stærk fra Start-elever har inspireret det nuværende hold med beretninger om deres videre rejse gennem uddannelse til job og karrieredrømme.
Stærk fra start er et forberedende uddannelsesforløb for unge indvandrere og flygtninge, der gerne vil i gang med uddannelse og job, i samarbejde med andre.
Stærk fra Start er et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Køge Sprogcenter og Køge Ungdomsskole, der har succes med at hjælpe denne gruppe unge godt på vej for 10. år i træk. Undervisningen foregår på Køge Handelsskole.
- Vores gammel-elev-events på Stærk fra Start har stor værdi for både tidligere og nuværende elever. De tidligere elever får mulighed for at dele deres erfaringer og viden om livet på uddannelsestrappen og virkeligheden i joblivet og de nuværende elever får mulighed for at stille spørgsmål og blive inspireret til at læse videre og måske til karriere inden for forskellige fag. Desuden giver det selvtillid at stå foran 40-50 mennesker og skulle fortælle, hvad man har lavet og hvor man er på vej hen – samt ikke mindst hvad ens ambitioner og drømme er, forklarer underviser på Stærk fra Start Kenneth Guldager.

Ansvar for eget liv er kodeordet

- Det er altid utroligt bekræftende at gense tidligere ansigter fra Stærk fra Start og se, at de klarer sig godt og er på fortsat vej op ad uddannelsestrappen, har fået job, er blevet selvstændige og i det hele taget klarer sig godt. Mange af de unge mennesker på Stærk fra Start har jo svære odds fra start; kan ikke sproget, har ikke uddannelse i forvejen og skal vænne sig til at bo i en ny kultur. Så meget desto større er glæden ved at se, det gå-på-mod, som de fleste udviser. De unge her vil noget og kæmper for at skabe sig en tilværelse, en karriere og et liv på egne ben- de tager alle sammen ansvar for eget liv og er stolte af det – med rette, tilføjer uddannelsesleder på Merkantil HG Stina Grube.

venstre: Ali Reza Mohammadi fra Afghanistan er i gang med 10. klasse enkeltfag på VUC og vil arbejde videre mod at blive politibetjent - Laila Bakhtiyari fra Afghanistan vil gerne være børnehavepædagog. For tiden læser hun enkeltfags-10. klasse på VUC samtidigt med, at hun er mor til en pige på 7 år - Zobair Khan fra Afghanistan var efter egen mening heldig ikke at få et job, da han så kunne koncentrere sin energi om Stærk fra Start. Han er nu videre og i gang med enkeltfags -9. klasse i engelsk, dansk, matematik og samfundsfag. Efter endt VUC, vil han gerne læse HF og være håndværker eller selvstændig - Atefeh Azizpoor fra Iran færdiggjorde Stærk fra Start i sommeren 2012. Hun er i fuldt sving med at læse dansk, engelsk og matematik på og vil derefter gerne læse til fysioterapeut. Hun vil gerne arbejde med sport og idræt og er gennem flere år aktiv træner og fægter i fægteklub - Hesam Hosseini fra Iran er langturschauffør og planlægger at blive selvstændig inden for de næste to år - Ciprian Eusebio fra Rumænien har siden Stærk fra Start arbejdet på både Burger King og i DSB, men er nu i gang med at uddanne sig til elektriker. Han har som en ud af to i sin klasse på teknisk skole fået læreplads og mangler to år, før han er færdiguddannet elektriker. Og så skal han snart være far.

Stærk fra Start

Stærk fra Start er Køge Handelsskoles uddannelsesforberedende tilbud til unge indvandrere og flygtninge. Forløbet varer ca. et år og forbereder de unge til at tage en niende eller 10. klasses afgangseksamen og derefter videreuddanne sig og starte i job. Læs mere om SFS på www.khs.dk .

Publiceret 22 February 2013 10:00