Benny Antonsen. (Foto. JCJ).

Benny Antonsen. (Foto. JCJ).

En sælger fylder 60 år

Af
Martin van Dijk

FØDSELSDAG: Fredag den 1.marts runder Benny Antonsen, der til dagligt er sælger hos Max Due Biler, et skarpt hjørne. Her bliver han nemlig 60 år, hvilket markeres med en reception på selve dagen fra klokken 15-16, hvor alle nuværende som tidligere kunder, venner, bekendte og så videre er velkomne til at komme forbi og ønske tillykke og få lidt godt til ganen.
Benny Antonsen har en lang karriere bag sig, og han er en rigtig 'køgedreng', da han flyttede til fra Greve tilbage i 1973, så det kan sagtens tænkes, at der dukker mange op for at ønske tillykke med den runde dag.
-Jeg har kun været her hos Max Due siden janaur 2012, men jeg har solgt biler i over 20 år, og jeg har blandt andet været hos Gunner Due Biler af flere omgange, senest fra 2000-2009. Jeg har blandt andet også været et smut forbi Ebbe Elmer biler i Taastrup, men langt størstedelen af min karriere som sælger har foregået i Køge, siger Benny Antonsen, som tidligere blandt andet har spillet fodbold i Køge, Greve og Kastrup, hvor det er blevet til kontraktfodbold i 1.division.
Benene kan dog ikke længere holde til fodbolden, så derfor har han i de sidste 18 år slidt løbeskoene op på Åsen, hvor han sammen med sin løbeklub dåseløberne mødes fast hver lørdag.
-Så løber vi forskellgie distancer mellem 5-15 kilometer, og så efterfølgende drikker vi en enkelt dåseøl, det drejer sig jo om, at holde sig i gang, siger Benny Antonsen, som også har planer om, at arbejdskarrieren skal holdes i gang de kommende år.
-Jeg har absolut Inge planer om at gå på efterløn. Jeg elsker mit arbejde og kundekontakten, så jeg regner da med, at jeg fortsætter mindst fem år endnu, siger den kommende fødselar.

Publiceret 24 February 2013 09:00