Der er pt. opstillet over 150 Døgnposten på landsplan. Tre af dem står i Fredericia.

Der er pt. opstillet over 150 Døgnposten på landsplan. Tre af dem står i Fredericia.

Har du hørt?

Pakker Post Danmark har opsat endnu en døgnåben pakkeautomat, Døgnposten, hvor du kan købe pakkelabels og sende dine pakker, når det passer dig. Og hvis du opretter dig som bruger af Døgnposten, kan du få dine pakker sendt direkte til automaten, og hente dem når du har tid. Den nye Døgnposten er opsat ved Fredericia Postbutik v/ SuperBrugsen på Nymarksvej. Der findes også automater ved Fredericia Omdelingscenter på Indre Ringvej 25 og ved banegården på Chr. Winthers Vej. 110.000 danskere er tilmeldt Døgnposten.

Galleri Månedens kunstner hos KunstSpiralen, Prinsessegade 39B, er glaskunstner Diane Lindgreen fra Fredericia. Hun har arbejdet med koldglas siden 2005, og hendes design i glaskunst omfatter bl.a. brugskunst, udsmykning og smykker. Der er fernisering fredag den 1. marts fra kl. 14.00 til 17.00, hvor Diane byder velkommen i KunstSpiralen til en snak om sin kunst og lidt godt til ganen. Der er fri entré i galleriet og til udstillingen. Udstillingen er åben til og med den 30. marts, torsdage kl. 14-17, fredage kl. 14- 18 og lørdage fra kl. 10-14.
Katte Erritsø Dyreklinik støtter Danske Kattevenner i Fredericia. Klinikken donerer i de kommende fire uger 50 kroner til Danske Kattevenner i Fredericia for hver sterilisation eller kastration af kat, som klinikken udfører. Så jo flere operationer, desto flere penge til Danske Kattevenner. Se mere på www.vestfyns-dyrlaeger.dk og Facebook.

Bageri Den 1. marts bliver Middelfart Bageri på Hessgade 18 til KonditorBager Middelfart og får herved ny profil, flere kolleger og endnu flere unikke brødkoncepter. Bagermester Sonny Johnsen vil sammen med de øvrige butikker i KonditorBager kæden sætte endnu skarpere fokus på ægte håndværksbrød bagt fra bunden. Bageriet i Middelfart holder lukket til og med torsdag den 28. februar da gulvet i bageriet skal renoveres og ny IT skal installeres, men fredag morgen den 1. marts er der igen friskbagt brød i butikken. KonditorBager Middelfart får i de kommende uger følgeskab af både de eksisterende KonditorBagere samt en række nye kædemedlemmer, bl.a. alle Bavinchi bagere.

Udstilling Kulturbørnehaven Gades Gård og Duponts Gård havde i sidste uge fernisering på Den Kreative Skole. På udstillingen viser børnene et udpluk af de kunstværker, de har arbejdet med siden foråret 2012. Der kan bl.a. ses flotte collager, jordbærbilleder, kolde og varme blomster, bamsemalerier, mosaik- og domino akvareller, musikalske regnbuer, samt et bevægelsesmaleri med listefødder... Udstillingen kan ses i Store Sal til den 3. marts.

Fremgang Aller Petfood, der ligger på Fabriksvej i Fredericia, har udvidet Med To ansættelser i markertingafdelingen for at følge med efterspørgslen. Virksomheden, der producerer katte- og hundemad, har ansat Anne-Mette Agerbo Skouborg på kontoret i Danmark og Olga Vyshkova på kontoret i Rusland.

Ansættelser Det rådgivende ingeniørfirma Process Engineering A/S har forøget antallet af medarbejdere med endnu fem personer, så teamet nu er oppe på 35 ingeniører og teknikere. Maskiningeniør Knud Aulkær Andersen er ansat som afdelingsleder på hovedkontor i Fredericia. Derudover tæller nyansættelserne maskiningeniør Søren Bang Møller, maskiningeniør Torben Schytte, maskiningeniør Steen Romedahl Pedersen og maskintekniker Hans Richter.

Publiceret 24 February 2013 11:00