Ansigt til ansigt med fattigdommen

Af
ark

Eksisterer det overhovedet i dagens Danmark?
1.q fra Hvidovre Gymnasium & HF hev forleden en dag ud af skemaet for at gå i ”fattigdomspraktik” på et aktivitetscenter for hjemløse og stofmisbrugere.
Den rå hverdag på aktivitetscentret Sundholm på Amager, som beskæftiger sig med hjemløse og danskere med misbrug, viste eleverne virkeligheden.
For David Bay fra 1.q var det første gang, at han stod ansigt til ansigt med en person, som er stofmisbruger og hjemløs. Det var et møde, der gjorde indtryk på gymnasieeleven:
- Ligesom mange andre har jeg nok mest af alt tænkt på dem som nogle sutter, men vores møde med ”Svale” var virkelig med til at åbne mine øjne og give mig en anden sympati for deres situation, siger han.

Publiceret 01 March 2013 09:00