Henrik Ramsing glæder sig til at bytte skiltet i butiksvinduet ud med sit eget.

Henrik Ramsing glæder sig til at bytte skiltet i butiksvinduet ud med sit eget.

Fra legetøj til isenkram

Fra maj måned kommer der igen liv i den gamle BR butik i Helligkorsgade når Kop og Kande slår dørene op

Af
Anne Lind

Anne Andersen

Gryder, potter og pander. Elartikler, lysestager og puder. Kort sagt kan man købe alt til hjemmet hos den landsdækkende kæde Kop og Kande. Og fra maj måned har koldingenserne også mulighed for at handle i butikken. Henrik Ramsing er andelshaver og ejer af den nye butik og efter 8 år som ansat glæder han sig til at stå på egne ben.
"Jeg har arbejdet de sidste otte år i branchen - de sidste fire år som butikschef hos Imerco, men det har hele tiden ligget i kortene, at jeg skulle have mit eget på et tidspunkt, smiler han.
Henrik Ramsing kommer oprindeligt fra Vestjylland, men bor i dag i Kolding og kva sit tidligere arbejde kender kan både byen og mange af de potientielle kunder. I midtbyen ligger der i forvejen flere isenkræmmere, men det skræmmer ikke den 27-årige butiksejer, han har nemlig planer om at skille sig ud fra de andre.
"For os er det vigtigste kunden. Vi skal yde den bedste service, vi skal give alle kunder en god oplevelse, og det håber jeg også, at kunderne vil ligge mærke til når de handler hos os", siger Henrik Ramsing.

Nye lokaler

Lokalerne hvor der før var legetøj på alle hylderne skal sættes i stand inden der skal fyldes op med barbermaskiner, termokander og strygejern. Der skal blandt andet nyt loft, nyt gulv og nyt inventar til, før butikken i løbet af maj måned kan invitere de første kunder indenfor.
"De næste måneder bliver rigtig travle. Jeg skal have møder med alle leverandører, ansætte folk og sørge for alt det praktiske", fortæller Henrik Ramsing, der kommer til at stå i spidsen for en butik på knap 300 kvadratmeter.
Henrik Ramsig kommer selv til at stå i butikken hver dag. Derudover skal der ansættes en souschef, en elev, en assistent på 25 timer og en assistent på 16 timer.

Publiceret 01 March 2013 08:00