Orion Planetarium i Jels inviterer til foredrag om kosmisk stråling.

Orion Planetarium i Jels inviterer til foredrag om kosmisk stråling.

Kosmisk stråling på planetariet

Torsdag den 7. marts inviterer Orion Planetarium i Jels til foredrag med Rune Elgaard Mikkelsen fra Aarhus Universitet

Kosmisk stråling, også kendt som kosmiske partikler, er blevet studeret gennem mere end 100 år, men man ved stadig ikke hvor de kommer fra.
Orion Planetarium har inviteret cand. scient. Rune Elgaard Mikkelsen fra Aarhus universitet til at fortælle om kosmiske partikler, og hvordan store jordbaserede observatorier bruges til at undersøge oprindelsen af kosmiske partikler.
Rune Elgaard Mikkelsen er trods sin unge alder en erfaren videnskabsformidler, han er blandt andet forfatter til adskillige populærvidenskabelige artikler og har tidligere turneret med Fysikshow Aarhus. Der er ingen tvivl om, at det bliver interessant, når Rune Elgaard Mikkelsen præsenterer den nyeste viden inden for kosmisk stråling i kuppelsalen på Orion Planetarium.
Foredraget holdes torsdag den 7. marts klokken 19.30 på Orion Planetarium, Søvej 36, Jels
Hvert forår og hvert efterår sammensætter Orion Planetarium i samarbejde med Astronomisk selskab og Rødding-Toftlund Folkeuniversitet en foredragsrække om astronomi og andre naturvidenskabelige emner. Foredraget om Kosmisk stråling er et af de fire foredrag, som holdes i foråret 2013.
Arrangementet varer cirka to timer og prisen for et foredrag er 50 kroner - eller 160 kroner for alle fire foredrag i samme foredragsrække.

Publiceret 01 March 2013 10:30