Stofa en del af SE i Kolding

I torsdags blev det første fysiske bevis for SE's overtagelse af Stofa markeret i Kolding med opsættelsen af det nye skilt

opkøb Torsdag den 21. februar blev det officielt markeret, at energi- og telekoncernen, SE har opkøbt Stofa, da virksomheden monterede et stort Stofa logo ved sidsen af SE's logo på facaden af SE's bygning på Jupitervej i Kolding.
I oktober 2012 blev SE enige med Stofas daværende ejer Ratos om en købspris på 1,9 milliard kroner.
Dette køb er siden blevet godkendt af først SE?s repræsentantskab og siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Med købet af Stofa forstærker SE både sin eksisterende forretning inden for internet og TV væsentligt, ligesom også koncernens samlede lønsomhed styrkes væsentligt.
Lars Andresen er koncerndirektør i SE. Han glæder sig over det nye samarbejde.
"Vi forventer at det her opkøb vil give os gode rettigheder og dermed et godt indhold i vores TV pakker. Det at vi bringer to velfungerende og voksende forretninger sammen vil betyde, at vi bliver stærkere", fortæller Lars Andresen.
Det er et Stofa i storform, der nu bliver en del af SE-koncernen. Stofa har netop offentliggjort sit bedste regnskab nogensinde.
I 2012 havde Danmarks næststørste kabel-tv-selskab således vækst på både omsætning og indtjening. Stofas omsætning i 2012 blev på 1,344 mia. kr. svarende til en stigning på 20 procent i forhold til 2011.
Koncerndirektøren fortæller, at første spadestik til et fremtidigt samarbejde blev taget ved et møde for to år siden. SJE

Publiceret 01 March 2013 08:00