Her ses vinderne af Jelling fS's priser. Til venstre de 3 modtagere af Sportsprisen Morten Larsen, Mathias Ringive og Holger V. Petersen og til højre Kristian Sundbøl.

Her ses vinderne af Jelling fS's priser. Til venstre de 3 modtagere af Sportsprisen Morten Larsen, Mathias Ringive og Holger V. Petersen og til højre Kristian Sundbøl.

Årets priser uddelt i Jelling fS

I forbindelse med Jelling fS's generalforsamling sidste onsdag uddelte foreningen Årets Sportspris og Årets Lederpris 2012

Cirka 80 medlemmer af Jelling fs var samlet i Gormshallen. For der skulle deles to priser ud.
Uddelingen foregik på bedste award-stil. Uddelingen af Sportsprisen forestod Christian Christiansen, Den Jyske Sparekasse, Jelling, sammen JfS's formand Karsten Kjær. Et kort resume og navnene på de 3 indstillinger blev oplæst. De 3 meget kompetente indstillede var skytten juniorskytten Anders Kurt R. Christensen, H-20 Stafet holdet i orienteringsløb og JfS gymnastiks juniorhold.
JfS's bestyrelse havde blandt disse valgt H-20 som vinder af Årets Sportspris. De 3 unge herrer har i 2012 vundet Danmarksmesterskabet i stafet. Det er en meget flot præstation. Christian Christiansen overrakte vandrebægeret – en tro kopi af Jellingbægeret. Der var desuden gaver fra JfS fælles og OK GORM.
JfS fællesledelse stod for oplæsningen af de 5 indstillede til Årets Lederpris. Her var 5 meget markante ledere indstillet til prisen. Søren Grøn, OK GORM, løbsleder for Jellingløbet, Anni Olsen, JfS håndbold, mangeårig ungdomsleder, Kristian Sundbøl, JfS floorball, fmd., stifter o.m. for afdelingen, John Tamberg, JfS gymnastik, mange årig leder og formand for afdelingen og Kim Jørgensen, JfS fodbold, leder af fodboldskolen i næsten 25 år.
JfS bestyrelse havde valgt Kristian Sundbøl som modtager af prisen. Han er en person som i foreningen er kendetegnet ved: Initiativrig. Gåpåmod. Virkelyst. Medlevende. Medrivende. Engagement. Han fik overrakt pokalen af Aage Stenstrup, som har været med til at stifte prisen og skænke pokalen. Der var også gaver fra JfS.
På denne måde fik JfS sat punktum for 2012 med hæder til sportsfolk og ledere for nogle utrolig flotte resultater og utrolig indsats for foreningen.

Publiceret 18 March 2013 12:00