Audum Njerve og Thor Einar Ribe fra Norge kan opleves til countryvennernes forårsfest.

Audum Njerve og Thor Einar Ribe fra Norge kan opleves til countryvennernes forårsfest.

Forårsfest hos Countryvenner

Countryvennerne er klar til årets store forårsfest den 6. april

Af
Dorthe Andresen

Nu er det blevet tid til, at foreningen Countryvenner holder sin store forårsfest.
Det sker lørdag den 6. april fra klokken 18 til 01 i Øster Lindet Forsamlingshus på Terpvej 19 i Øster Lindet.
Der er tilmeldning til denne aften, da prisen inkluderer spisning, hvor menuen består af svinekam stegt som vildt med diverse tilbehør. Tilmelding skal ske senest den 24. marts.
Efter klokken 20 kan man komme ind til en reduceret pris, så der er mulighed for at stifte bekendtskab med en musikkonstellation, som ikke er set før i Danmark. Musikken er nemlig lagt i hænderne på Audum Njerve og Thor Einar Ribe fra Norge sam Torben ?Turbo? Koch fra Danmark. Der vil som sædvanlig kunne købes øl, vand og vin hele aftenen eller man kan købe kaffe og oste- og rullepølsemadder.
I løbet af aftenen vil der være salg af amerikansk lotteri, og cirka klokken 23 vil der være lodtrækning om en købmandskurv.
Yderligere oplysninger om forårsfesten kan man få på vores hjemmeside www.countryvenner.dk eller på Facebook. Man kan også ringe til Kjeld på telefon 2080 0374 efter klokken 16.

Torben

Torben "Turbo" Koch er også på musikprogrammet ved forårs-festen.

Publiceret 18 March 2013 09:45