(Colourbox).

(Colourbox).

Stærkt felt i Admiral Niels Juel Cup 2013

SKAK: Køge Skakklub og Køge Kyst Skak Alliance står over for to store udfordringer i 2013.
Den første løber allerede af stabelen i april måned, nemlig Admiral Niels Juel Cup der bliver en af de stærkeste skakturneringer på dansk grund i 2013.
Der er allerede nu tilmeldt 11 stormestre fra 8 lande. Det resterende felt består af en lang række af stærke spillere fra ind og udland.
Den mest prominente spiller blandt de tilmeldte er stormester Ivan Sokolov, som er en af de få spillere i verden, der har udraderet den tidligere verdensmester Garry Kasparov i åbningen.
- De fire klubber i Køge Kyst Skak Alliancen er gået sammen for at promovere skakspillet og arbejde for, at skakken kommer ud til folket. Kampene på topbrætterne fra Admiral Niels Juel Cup bliver derfor transmitteret live via internettet, fortæller formanden for Køge Skakklub, Erik Carlsen.
Admiral Niels Juel Cup er åben for alle, så spillere vil få en sjælden mulighed for at prøve kræfter med kendte dansk og udenlandske spillere. Turneringen spilles i perioden fra 20. til 27. april på Asgård Skole i Køge.
Køge Kyst Skak Alliancen er et samarbejde mellem skakklubberne Bornholm, Køge, Skovbo og Solrød.
I efterårsferien er det Nordiske Mesterskaber der skal afvikles.
Mere information kan findes på www.skakturnering.dk.
pm

Publiceret 18 March 2013 17:15