Sådan skaber du vækst i din virksomhed

Torsdag afholder Væksthus Hovedstadsregionen og Ishøj Kommune et gå-hjem-møde hos Scania Danmark i Ishøj.
Her kan deltagerne få inspiration til, at skabe en vækststrategi for deres virksomhed og høre om, hvordan de omsætter den til konkrete handlinger med fokus på brug af de forskellige digitale medier.
Blandt andet giver konsulent Per Nygaard fra Væksthus Hovedstadsregionen inspiration til, hvordan du markedsfører din virksomhed ved hjælp af forskellige digitale medier. Per er på forkant med de digitale muligheder og giver bud på nye tendenser og teknologier, der kan bruges til at optimere afsætningen.
Vækst-mødet foregår i Scania Danmarks kantine på Industribuen 19 i Ishøj fra klokken 16-18. Det er gratis at deltage, og der vil blive serveret en lettere anretning på mødet.
Tilmelding kan ske her

Publiceret 01 May 2013 16:14