Sirenevarslingssystem testes

Af
Dan Jensen

Så er det i dag at Beredskabsstyrelsen og politiet tester det landsdækkende sirenevarslingssystem.
Under testen vil der lyde tre signaler.
Først lyder der et varslingssignal. Det består af en lyd, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Signalet lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.
Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet.
Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over.
Det er sædvanen tro klokken 12 at testen foretages.

Publiceret 01 May 2013 06:30