UPS:

Læsernes mails forsvandt

Mails er en fantastisk ting for journalister. For det meste i hvert fald.
Ikke desto mindre kan afhængigheden også give problemer. Og det er just nu sket for Lokalavisen Hornsherred.
Vikarens klumphånd ramte en forkert tast, da han skulle gennemgå de seneste dages post, og vupti var alle ugens indkomne mails slettet permanent.
Derfor er vi desværre afhængige af, at de læsere, der i form af debatindlæg eller tips har givet lyd fra sig, vil ulejlige sig med at fremsende deres indlæg igen til redaktion.hornsherred@lokalavisen.dk

Publiceret 01 May 2013 14:11