Skrivetalentet Kristina Bork fortæller om mønsterbryderen Saffi Rashid, som gerne vil være læge og er dygtig nok til det - men selvom forældre bakker hende op, er der ingen lektiehjælp at hente derhjemme. Forældrene har nemlig ingen uddannelse.

Skrivetalentet Kristina Bork fortæller om mønsterbryderen Saffi Rashid, som gerne vil være læge og er dygtig nok til det - men selvom forældre bakker hende op, er der ingen lektiehjælp at hente derhjemme. Forældrene har nemlig ingen uddannelse.

En mønsterbryders historie

Det kræver sit at bryde den sociale arv - men 19-årige Saffi Rashid har knækket koden

Af Kristina Bork, gymnasieelev på Hvidovre Gymnasium & HF

I takt med nedskæringer på de unges SU, og en samtidig opfordring om hurtigere gennemførsel af videregående uddannelser, spiller begrebet ¿social arv¿ - det at bryde sine forældres mønstre - en stor rolle for de unges uddannelse. Saffi Rashid er en 19-årig ambitiøs elev fra 2.g på Hvidovre Gymnasium & HF. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er hun en sjælden art. Saffi er nemlig en mønsterbryder. Saffi Rashid kommer fra Albertslund, og hun er af pakistansk oprindelse og har et britisk statsborgerskab. Hun er født i Danmark og har gået i skole i England fra 7. klasse til 1.g. Begge gymnasieelevens forældre er uden uddannelse: Moren er hjemmegående og faren ejer en kiosk i Valby. Yde for at nyde ¿Du skal gøre noget for at få en god fremtid¿. Sådan lyder faderens ord, og Saffi Rashid er enig. At Saffis forældre er uuddannede er hende ingen hindring - tværtimod. Hun beskriver det som en motivationsfaktor, for hun ved hvor hårdt det har været for hendes forældre. - Siden jeg var seks år gammel, har jeg ønsket mig at være læge, fortæller den ambitiøse elev. Hun regner desuden med at starte på uddannelsen direkte efter gymnasiet, og tilføjer, - Enten i Danmark eller England. Forventninger, drømme og karakterer er noget alle gymnasieelever kan genkende. Især karakterne er vigtige, i hvert fald for mønsterbryderen, - Jeg er mere glad når jeg får gode karakterer, siger Saffi Rashid. Både forventningerne og presset fra omgivelserne, familien - og ikke mindst Saffi selv, er store. Hun forklarer, hvordan det føles hvis en skuffende karakter rammer karakterbladet: - Mine forældre bliver lidt skuffede, selvom jeg gør mit bedste. Men de kender ikke systemet, da de ikke har prøvet det, så de ved ikke hvor hårdt det er, forklarer Saffi Rashid. Generation mønsterbryder Netop den manglende erfaring fra hendes forældre har gjort, at Saffi Rashid i højere grad er udfordret, sammenlignet med hendes jævnaldrende klassekammerater, da forældrene ikke altid kan hjælpe med afleveringer og lektier. - Det er hårdt at være på egen hånd, men de gør alt hvad de kan for at hjælpe mig. Desuden mener hun, at hun med sin anden etniske baggrund, har mødt flere udfordringer, i forhold til at flytte til et nyt sted og starte helt forfra. Saffi Rashid selv mener dog ikke, at det er nogen undskyldning for ikke at bryde hendes sociale arv. Hun ser det som normalt for hendes generation og glæder sig til at vide omverdenen, at det sagtens kan lykkes. Det bliver studenterhuen et bevis på i sommeren 2014.

Publiceret 14 May 2013 08:00