Virksomheder, der leder efter investorer, og investorer, der leder efter virksomheder, var forleden samlet til matchdag i House of Innovation i Kolding. Foto: Jacob Hille, Business Kolding

Virksomheder, der leder efter investorer, og investorer, der leder efter virksomheder, var forleden samlet til matchdag i House of Innovation i Kolding. Foto: Jacob Hille, Business Kolding

Englene kan få de små virksomheder til at flyve

Business Angels er folk, der investerer i små, voksende virksomheder

Mennesker er engle med kun én vinge. Kun ved at omfavne hinanden kan vi flyve.
Citatet af den romerske digter Lucretius beskriver på sin vis også business angels, der er mennesker eller virksomheder, der omfavner andre virksomheder og får dem til at flyve.

Investerer kloge penge

?Business angels er typisk virksomhedsejere, der har solgt deres virksomheder og nu vil investere i andre virksomheder med kloge penge, for der følger viden om forretningsudvikling med midlerne. Investorerne kan hjælpe de mindre virksomheder til at vokse sig stærkere og udvikle sig i den rigtige retning,? fortæller vækstkonsulent i Væksthus Syddanmark, Peter Rosendahl.

Virksomheder i vækst

Business angels sigter med deres midler mod mindre etablerede virksomheder med vækstpotentiale.
?Business angels skilter typisk ikke med deres midler, fordi de så bliver overrendt af virksomheder med idéer. Den store udfordring er at skabe det rette match mellem virksomheder og business angels og siden en frugtbar dialog mellem dem. Derfor vælger vi ud vi mellem virksomhederne,? siger Peter Rosendahl.

Matchdag

25 mindre virksomheder fra Region Syddanmark deltog for nylig i en master class for at blive skarpere på deres business cases, præsentationsmateriale og lignende, så de kan søge mere fokuseret og målrettet efter risikovillige investorer, der passer til deres virksomheder. Mulige business angels deltog også i master class'en.

Mødte mulig engel

Webbureauet Mindthemedia fra Kolding mødte ved den lejlighed en mulig business angel.
?Jeg er blevet skarpere på, hvad der virker i kapitalsøgning. Da vi skulle pitche vores forretningsmodeller, kunne jeg se, hvor hurtigt mulige investorer kan pille modeller fra hinanden. Vi har en tendens til at fokusere på idéerne, men investorer skal kunne se, hvordan vi vil sælge og tjene penge på virksomheden. ? fortæller Mindthemedias indehaver Jonny Højdam.

Viden om investorer

En anden Kolding-virksomhed, energivirksomheden Greenhydrogen.dk, fik på master class'en viden, som virksomheden vil benytte til at søge investorer på sigt.
?Vi har fået en direkte opskrift på, hvilke informationer og hvilket materiale investorer har behov for, og hvordan vi præsenterer det for dem. For eksempel kan vi og vores bestyrelse nu bedre værdisætte vores virksomhed. Vi vil søge venturefonde eller industrivirksomheder i vores egen branche til at investere i vores virksomhed,? fortæller kommerciel direktør i Greenhydrogen.dk, Kirsten Winther.

Publiceret 01 June 2013 06:00