Søren Keil udstiller oliemalerier i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus.

Søren Keil udstiller oliemalerier i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus.

Keil udstiller i Kulhuse

Kulhuse Søren Keil udstiller oliemalerier i ”Kunst før Columbus”. Udstillingen foregår i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus d. 8. og 9. juni 2013. Der er åbent 11-16 med fernisering d. 8 juni klokken 11-16. Søren Keil er uddannet som maler og grafiker på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1964-1970. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1977, og han har udstillet i kunstforeninger og gallerier i ind- og udland. Naturoplevelse og livsglæde er baggrund for hans kunstneriske virke. Søren Keil tilsigter i en abstrakt- lyrisk form, at give beskueren en oplevelse af et stykke natur, en årstid eller et vejrlig, men billederne er i virkeligheden åbne for mange fortolkninger og indeholder mange oplevelsesmæssige lag. Det er det pragtfulde Tisvilde Hegn, cykelture i området, ophold ved havet, og de skiftende årstider med vejrets foranderlighed, der er hans største inspirationskilde. Oplevelsen af himlens skiftende lys, havets varierende farver, strandens gråtoner og skovens lys og skyggespil betyder ligeledes meget for hans maleri. Det samme gør indtryk fra forskellige genstande, strukturer og farver - fra en gren, et træ, en kvist, et barkstykke eller en sten.

Publiceret 01 June 2013 00:10