Frisør Ramona Ilsen fra House of Fashion i Aabenraa glæder sig til at tage imod i salonens herreafdeling, Mens Corner. Foto: Mette Henriksen

Frisør Ramona Ilsen fra House of Fashion i Aabenraa glæder sig til at tage imod i salonens herreafdeling, Mens Corner. Foto: Mette Henriksen

Mandehørm i House of Fashion

Af
Mette Henriksen

Den tid, hvor man have en barber på hvert gadehjørne, er forlængst forbi.
I frisørsalonen House of Fashion i Aabenraa synes man derfor, at der mangler noget mandehørm, når mænd gæster salonerne. Det er der nu kommet Mens Corner ud af, hvor der sættes ekstra fokus på herrernes lokker.
"Vi vil gerne fortælle herrerne, at der også er et hav af muligheder for dem. Det behøver ikke altid være den samme shampoo, vox eller frisure," fortæller frisør Ramona Ilsen, som har været på herrekursus med American Crew, der udelukkende laver hårstylings-, hårpleje- og hudplejeprodukter til mænd.
"Vores salon er af American Crew blevet udvalgt som premium salon. Det vil blandt andet sige, at vi som de eneste i området får mulighed for at deltage i nogle spændende kurser, der retter sig målrettet mod de mandlige kunder. Og det er blandt andet her, at jeg har fået mulighed for at dygtiggøre mig indenfor herrområdet," fortæller Ramona Ilsen, som har været del af House of Fashion i Aabenraa siden 2011.

Publiceret 01 June 2013 07:00