Bueskydning er også på programmet i år.

Bueskydning er også på programmet i år.

Nu skal du tilmelde dig

Feriesjov i Fredericia har masser af aktiviteter på programmet. Der er netop åbnet op for tilmelding

Af
Lars Saugbjerg

Feriesjov afholdes i år for 16. gang. Det er Fredericia Kommune, der i samarbejde med Idræt7000 og kommunens foreningsliv, institutioner og ildsjæle, udbyder sommerferieaktiviteter for børn og unge i ugerne 27 - 32.
Kommunen forventer, at op mod 1.500 børn deltager. På hjemmesiden www.ferie-sjov.dk har arrangørerne netop åbnet op for tilmelding (den 31. maj). Tag en rundtur på sitet, og lad dig inspirere.
Der er absolut ingen grund til at kede sig i sommerferien, for alle de gode gamle ferieaktiviteter - og en del nye - er med i år.
Der er blandt andet dans, ridning, snorkeldykning, bueskydning, cykelløb, wrestling og beachvolley. Blandt nyhederne i år er golf, Adventure Spejd, rapper for en dag, fugleedderkopper på volden, Harry Potter Workshop, optimistjoller, kajak for alle og meget mere.
Feriesjov er for alle skolesøgende børn og unge, hvad enten de går i folke- eller privatskole. Det er gratis at deltage i de fleste aktiviteter. Dog er der enkelte, der har et deltagergebyr.
Den 16. juni tyvstarter Feriesjov i øvrigt med det store Feriesjov Løb ved Madsby Parken. Det er kl. 13-14. Her kan børnene og deres voksne være med på 2,5 eller 5 km - og alle børn, der deltager i løbet, får en medalje. Tilmelding til løbet foregår også via hjemmesiden www.ferie-sjov.dk.

Publiceret 01 June 2013 08:00