Pigerne kan Godt lide at være med i vikingespillet.

Pigerne kan Godt lide at være med i vikingespillet.

Vikinger virker også i regnvejr

Første dag ude på Jels Friluftsscene er altid noget særligt. Her samles alle tidligere vikinger samt de nye, der for første gang skal stifte kendskab med et vikingespil

Man er vel viking og klar, selvom det regner? Fire piger, som kender hinanden fra tidligere år, troppede op trods regnen. Påklædningen var i orden, regntøj og gummistøvler for man er vel viking, siger pigerne. Og så ventede de pænt i teltet, indtil de blev kaldt ind på scenen. Der var ca. 150 vikinger på scenen og der er erfaring for, at der dukker flere op de kommende dage.
Pigerne fortalte at de kan godt lide at være med, når det er Pierre Miehe-Renard, der er instruktør. Han er så sjov, siger de.
Det er især spændende, når der kommer publikum på, og de klapper af os og så vinker vi til publikum efter den sidste scene, det glæder vi os til, når pigerne lige at fortælle, inden de bliver kaldt ind på scenen.
Når først vikingespillet ?Vejen til Vinland? bliver opført fra den 5. juli så bor pigerne på lejrpladsen sammen med deres forældre.
"Den første dag er altid speciel," fortæller formanden for Jels Vikingespil, Janus Lynggaard: "Vi har annonceret en del den sidste uge op til ?alledagen?, så vi er meget spændte på, hvor mange nye der kommer. I dag ser det ud til at ca. 40 nye er ankommet og det er rigtig fint og viser os, at der stadig er interesse for at spille vikingespil," siger formanden.
Båndet som der bliver mimet til, er indspillet og klart til at blive spillet, når prøverne går i gang.
Danserne er også godt i gang under Birgit Husteds ledelse. Fægterne krydser klinger og de gør sig umage med at ramme sin modstanders sværd og ikke hans fingre.
"Vejen til Vinland" opføres fra den 5. juli – 21. juli hver aften kl. 20. Billetbestilling på www.jelsvikingespil.dk

Publiceret 01 June 2013 11:15