Den stolte student, Christoffer Nielsen med sin far, Niels Peter og mor Jette

Den stolte student, Christoffer Nielsen med sin far, Niels Peter og mor Jette

SE BILLEDERNE:

Årets første student i Varde scorede et 12-tal

I dag afsluttede den første af årets HHX'ere sin eksamen

Af
Kim Schou

Mens forældre og bedsteforældre spændt ventede udenfor døren, var den 19-årige Christoffer Nielsen,
fra studieretningen International Marketing i HHX3b, i gang med at afslutte sin eksamen i erhvervsret.
Straks derefter går døren op, og en spændt handelsstudent kommer ud af døren.
Der går ikke mange øjeblikke, inden lærer Ann-Britt Jensen fra Grindsted kommer ud af døren og kan trække Christoffer ind i lokalet igen.
Jublende kommer han derefter ud, med armene over hovedet.
"Det blev et 12 tal," fortæller han, mens hele familien lykønsker ham og champagne propperne kan springe mens kransekagen deles ud, og flaget hejses udenfor skolen.


Fremtiden

Den unge student, som til daglig bor på Filsøgård er klar til at gå fremtiden i møde.
"Nu venter der en studenterrunde, og eller ser jeg frem til landsstævnet i Esbjerg i starten af juli, hvor jeg er med sammen med springholdet fra Outrup," fortæller den glade student, som med sit 12-tal forbedrede sin årskarakter på 10.
"Her til sommer skal jeg ud at rejse og arbejde på en farm i Sydtyskland, men hvad jeg senere vil læse videre til, det ved jeg endnu ikke," fortæller han.
De kommende dage vil byde på mange studenter i byens gader.
"Vi forventer, at i alt 118 afslutter denne uddannelse hos os i år, som giver adgang til universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler, seminarier og job i erhvervslivet," fortæller konstitueret forstander, Bettina Mogensen.
38 elever afslutter HG-grund uddannelsen i år og de har deres sidste mundtlige eksamen på hvor også Varde Gymnasiums første student får sin røde hue.

En stolt farfar giver barnebarnet huen på

En stolt farfar giver barnebarnet huen på

Flaget kan stryges til tops

Flaget kan stryges til tops

null

Publiceret 20 June 2013 08:00