Sønderborgs nye ruteselskab, Air Alsie, begyndte i sidste uge ruteflyvningen til København. Foto: Mikkel Hansen

Sønderborgs nye ruteselskab, Air Alsie, begyndte i sidste uge ruteflyvningen til København. Foto: Mikkel Hansen

Flyv sort til København

Air Alsie har indviet den nye rute fra Sønderborg til København

Af
Mikkel Hansen

I denne uge lettede de første sorte Alsie Express-fly fra Sønderborg på den nye rute til København.
Det første fly fløj mandag, men den officielle indvielse skete i dag fredag, hvor borgmester Aase Nyegaard stod for indvielsen og roste det nye selskab.
Også formanden for teknik- og miljøudvalget glædede sig over den nye rute:
"Det er afgørende for Sønderborg, at vi har en god forbindelse til København. Jeg glæder mig også over at se, at der er fuld tryk på her i lufthavnen efter Cimber Airs konkurs," sagde Peter Hansen, der opfordrede også passagerne på ruten til lave viral markedsføring:
"Tag et billede af det flotte fly og den gode benplads, og læg det ud på Facebook."
Alsie Express' direktør Henrik Therkelsen var glad for at det nye selskab, der er søsterselskab til Air Alsie, har overvundet startvanskeligheder som problemer med booking- og betalingssystem.
"Vi har overvundet begyndervanskelighederne, og vi har skabt en god og stærk organisation, der kan overkomme fremtidige udfordringer. Det har været en kort, men spændende rejse at skabe Alsie Express," fortalte Henrik Therkelsen, og opfordrede flere til at "flyve sort", hvilket er firmaets motto:
"Sloganet spiller dels på vores sorte fly samt myten om meget sort arbejde i Jylland," sagde Henrik Therkelsen.
Alsie Express har fem afgange til København på hverdage og to afgange lørdag og søndag.

Direktør Henrik Therkelsen fra Air Alsie, der med støtte fra lokale virksomheder, står bag Alsie Express.

Direktør Henrik Therkelsen fra Air Alsie, der med støtte fra lokale virksomheder, står bag Alsie Express.

Der var saxofonmusik i flere kilometers højde, da ruten blev indviet for et inviteret publikum.

Der var saxofonmusik i flere kilometers højde, da ruten blev indviet for et inviteret publikum.

Publiceret 21 June 2013 16:18