Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti i Roskilde.

Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti i Roskilde.

DF og LA i alliance

Valgteknisk samarbejde for at undgå stemmespild på den borgerlige fløj

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance laver valgteknisk samarbejde ved kommunevalget i Roskilde. Dermed vil de to partier undgå stemmespild på den borgerlige fløj, men der er også politiske grunde til denne alliance, fortæller de to lokale partiledere. - Vi har en række synspunkter til fælles, selv om vi ikke er enige på alle punkter, siger lederen af Dansk Folkeparti i byrådet, Merete Dea Larsen. Derfor er der politiske grunde. - Valgteknisk samarbejde betyder jo, at en stemme på et af de to partier aldrig kan blive spildt, hvilket kun ville gavne det nuværende røde flertal i Roskilde. Nu er der større chance for et nyt flertal efter valget, forklarer hun. David Arborg er leder for Liberal Alliance i Roskilde og spidskandidat til kommunevalget: - Vi er ret enige lokalpolitisk. Eksempelvis mener vi også, det var forkert at bruge så mange penge på et prestige-projekt som Musicon, fremfor eksempelvis at få sat Klostermarksskolen i stand. Det kan jo ikke nytte at købe fint nyt tøj, hvis man skal gå rundt i beskidt undertøj. tk


David Arborg Liberal Alliance i Roskilde.

David Arborg Liberal Alliance i Roskilde.

Publiceret 24 June 2013 11:00