Det er endegyldigt slut med Skræddergården i Skolegade om nogle uger. Ejendommen er også sat til salg.

Det er endegyldigt slut med Skræddergården i Skolegade om nogle uger. Ejendommen er også sat til salg.

En æra er slut i bymidten

Skræddergården lukker og slukker

Af
Rune Weitling

Intet mindre end en epoke slutter, når skræddermester Jørgen Gladbjergs berømte herretøjsbutik i Skolegade, Skræddergården, lukker om nogle uger. Selv er Jørgen Gladbjerg kommet på plejehjem.
Butikken, der i disse tider har en nærmest monstrøs størrelse, har eksisteret siden 1934, så hvis det på noget tidspunkt skal give mening at skrive, at det er en institution i byen, der lukker, er det vist her. At træde ind i butikken, er som at træde ind i en scene fra en gammel dansk film.
Foruden det skræddersyede og skræddertilpassede tøj, har butikken og skrædderiet betjent blandt andet hæren, flåden, flyvevåbnet, hjemmeværnet og handelsflåden med uniformer. Frem til lukningen bliver alt herretøj solgt til halv pris, dog ikke uniformer.

Publiceret 24 June 2013 12:00